Hjælpemidler til hverdagen efter en blodprop

Hvad har du brug for hjælp til?

Det, der er svært	Det kan hjælpe	Værd at vide
At smøre en mad med én hånd	Skærebræt med vinger og kant	Vingerne holder brødet, kanten holder brættet
At spise med én hånd	Tallerken med skrå bund og skridsikker ring	Kan bruges med både højre og venstre hånd
At gå de korte ture derhjemme	Stok med fire fødder	Spørg fysioterapeuten, om en stok er nok til dig
At få tøjet på	Strømpepåtager, knappekrog og langt skohorn	Ergoterapeuten viser dig teknikken
At komme i bad og på toilettet	Badebænk, støttegreb og toiletforhøjer	Kommunen kan vurdere, hvad der passer i din bolig

Tal med terapeuten, før du køber

To mennesker med en blodprop i hjernen har sjældent brug for det samme. Derfor begynder det hele med genoptræningen. Den starter, mens du er indlagt, og fortsætter bagefter, så længe du har brug for det.

Fysioterapeuten arbejder med balancen, med at gå og med at komme op af sengen og stolen. Ergoterapeuten træner de daglige gøremål med dig: at spise, bade, klæde dig på og lave mad. Det er dem, du skal spørge, når du er i tvivl om et hjælpemiddel. De ved, hvad du kan nu, og hvad I træner hen imod.

Når du skal klare det med én hånd

En del af genoptræningen er at lære nye måder at gøre tingene på. Det kan være at bruge én hånd til en opgave, hvor du før brugte to. Så skal tingene på bordet blive, hvor de er.

Et skærebræt med en kant ned over bordkanten flytter sig ikke, når du smører. De to vinger i hjørnet holder på brødet. En tallerken med skrå bund samler maden i den ene side, så den er lettere at få op på gaflen eller skeen, og ringen under tallerkenen holder den fast.

Flere ting til bordet og køkkenet står i guiden om hjælpemidler til køkken og spisning. Er det tøjet, der driller, så se guiden om hjælpemidler til påklædning.

Når du skal op at gå igen

At kunne gå, om ikke andet så med en stok eller et gangstativ, er et af de mål, mange arbejder hen imod i genoptræningen. Hvilken støtte du skal have, afhænger af din balance og dine kræfter. Lad fysioterapeuten vurdere det.

En stok med fire fødder er ifølge butikken god derhjemme og på korte afstande. Den kan stå selv, så du har den ved siden af dig, når du sidder, og du skal ikke bukke dig efter den. Højden indstilles med en kliklås lige over foden.

Har du brug for mere støtte end en stok, så læs guiden stok eller rollator, eller se siderne med gangstativer og rollatorer.

Bad, toilet og turen fra seng til stol

At kunne vaske sig selv og klare sig alene på toilettet er to andre mål, som går igen i genoptræningen. Her er det de større ting, der hjælper: en badebænk at sidde på, et greb at holde fast i og et sæde, der er højere at rejse sig fra.

Dem finder du i guiden om hjælpemidler til badet og under toiletforhøjere. Skal en pårørende hjælpe dig fra sengen til stolen, så læs om forflytning i hjemmet. Sidder du i kørestol en del af dagen, står tasker og andet udstyr under kørestolstilbehør.

Kan du få hjælpemidlerne fra kommunen?

Har du et varigt handicap, kan du søge kommunen om hjælpemidler. Bevilger kommunen et hjælpemiddel, låner du det gratis eller får tilskud til at købe det. Du skal søge, inden du køber, og støtten gælder det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Søger du første gang, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad man kan få. Hjælpemidler, der er en del af behandlingen på sygehuset, låner du normalt af sygehuset.

Nogle kommuner har en hjerneskadekoordinator, som holder sammen på forløbet. Ellers er det en sagsbehandler i kommunen, du skal have fat i. Læs mere i guiden om hjælpemidler fra kommunen.

Flere muligheder for en lettere hverdag står under hjælpemidler efter sygdom.