Når en ægtefælle eller forælder får svært ved selv at komme op af sengen, rejse sig fra stolen eller vende sig om natten, er det ofte de pårørende, der træder til. Det er en kærlig opgave, men den kan være hård ved kroppen – især ryggen. Med de rette hjælpemidler og en god teknik bliver forflytning både tryggere for den, du hjælper, og skånsommere for dig selv.

Forflytning er mere end et løft

Forflytning dækker over alle de bevægelser, hvor en person skal flyttes fra ét sted eller én stilling til en anden: fra liggende til siddende, fra seng til kørestol, fra stol til stående, eller bare højere op i sengen. Det lyder enkelt, men når benene ikke bærer, og armene ikke kan trykke fra, hviler vægten pludselig på hjælperen.

Nøglen er at flytte i stedet for at løfte. En krop, der glider eller ruller, kræver langt mindre kraft end en krop, der løftes lodret op. Derfor findes der en hel række hjælpemidler, der er bygget til netop det – at gøre bevægelsen let, så hverken du eller din pårørende kommer til skade.

Beskyt din egen ryg først

Det kan lyde bagvendt, men du hjælper bedst, når du passer på dig selv. Rygskader hos pårørende og hjælpere sker ofte, fordi man løfter forkert i en presset situation. Får du selv ondt i ryggen, kan du ikke længere være der for den, du holder af.

Nogle enkle vaner gør en stor forskel:

  • Stå med fødderne i skulderbredde og bøj i knæene i stedet for i ryggen.
  • Hold den, du hjælper, tæt ind til dig – jo længere væk, jo tungere bliver vægten.
  • Undgå at vride overkroppen; flyt fødderne, så du drejer med hele kroppen.
  • Sig fra i tide. Er opgaven for tung, så vent på hjælp frem for at forcere.

Indret også rummet, så du har plads at arbejde i. Ryd løse tæpper og ledninger af vejen, og sørg for, at sengen står, så du kan komme til fra begge sider.

Glidestykke og vendelagen – små hjælpemidler med stor effekt

Et glidestykke er et stykke glat stof, ofte formet som et rør, der lægges under den, du hjælper. Fordi materialet glider mod sig selv, kan du forskyde en krop højere op i sengen eller vende den om på siden med et let træk i stedet for et tungt løft. Det er et af de billigste og mest effektive hjælpemidler, der findes.

Et vendelagen fungerer efter samme princip, men dækker en større del af sengen og har ofte håndtag i siderne. Det gør det lettere at vende og forflytte en person, der ikke selv kan hjælpe med, og flere håndtag betyder, at I kan være to om opgaven, hvis det er nødvendigt. For sengeliggende, der skal lejres om med jævne mellemrum, er et vendelagen en stor hjælp – læs også mere om at forebygge tryk under trykaflastning.

Drejeskive og støttehåndtag ved sengen

Skal din pårørende fra sengekanten over i en kørestol eller en stol, kan en drejeskive gøre underværker. Personen står eller sidder på skiven, og med en enkelt drejning vender du kroppen den rigtige vej uden at skulle trække benene rundt. Det sparer jer begge for de vridninger, der ellers er svære og kan gøre ondt.

Et støttehåndtag eller en opretningsstøtte monteret ved sengen giver den ældre noget solidt at holde fast i og trække sig op ad. For mange betyder det, at de kan klare en større del af bevægelsen selv, og jo mere personen selv kan bidrage, jo lettere bliver din opgave. Se også, hvad en god seng kan gøre, under plejesenge.

Personløfter og sejl – når kræfterne ikke rækker

Kan din pårørende slet ikke støtte på benene, er en personløfter det rigtige valg. Her er det maskinen og ikke din ryg, der bærer vægten. Løfteren består af et stel og et sejl, som lægges omkring kroppen, og så hæver løfteren personen roligt op og flytter vedkommende hen, hvor der er brug for det.

Mobil ståløfter

En ståløfter bruges til den, der kan støtte lidt på benene og holde fast med hænderne. Den er god til forflytning mellem seng, stol og toilet, og den hjælper samtidig personen op i stående stilling, hvilket er godt for både kredsløb og selvfølelse.

Passiv løfter og loftlift

Til den, der ikke kan stå selv, findes den passive løfter, hvor personen bæres helt i et sejl. Nogle vælger en fritstående model på hjul, andre en loftlift, der kører på skinner i loftet og fylder mindre i rummet. Uanset typen er det vigtigt, at sejlet passer i størrelse og er lagt rigtigt, så løftet bliver sikkert og behageligt.

Planlæg forflytningen trin for trin

En god forflytning starter, før du rører ved noget. Fortæl altid, hvad der skal ske, og gør det i et roligt tempo, så din pårørende kan nå at følge med og hjælpe til, hvor det kan lade sig gøre.

  • Læg hjælpemidler og kørestol klar, inden I går i gang.
  • Lås bremser på seng, kørestol og alt med hjul.
  • Indstil sengen i en god arbejdshøjde, hvis den kan hæves.
  • Sig, hvad I gør, og tæl gerne til tre, så I bevæger jer samtidig.
  • Tag små bevægelser ad gangen i stedet for ét stort ryk.

Er I to om opgaven, så aftal på forhånd, hvem der gør hvad. En klar rollefordeling gør bevægelsen glidende og fjerner den usikkerhed, der ellers kan få det til at gå skævt.

Værdighed hører med

Forflytning er ikke kun teknik. For den, der skal hjælpes, kan det være grænseoverskridende at overlade sin krop til andre. Bevar roen, hold en venlig tone, og lad så vidt muligt din pårørende bestemme tempoet. Små ting – at dække benene til, at spørge før du rører, at fortælle undervejs – gør en verden til forskel for oplevelsen.

Når hjælpemidlerne gør bevægelsen let og forudsigelig, forsvinder en stor del af utrygheden af sig selv. Der er ikke længere frygt for at blive tabt eller for at komme til at gøre ondt, og så bliver forflytningen en rolig del af dagen frem for et anspændt øjeblik, I begge frygter.

Hvornår skal I have hjælp udefra?

Du behøver ikke stå alene med det. Bliver forflytningerne en fast del af hverdagen, eller mærker du, at din egen krop protesterer, er det tid til at søge råd. En ergoterapeut fra kommunen kan komme hjem, se på forholdene og vise jer den teknik og de hjælpemidler, der passer til netop jeres situation.

I mange tilfælde kan hjælpemidler som glidestykke, vendelagen og personløfter bevilges gennem kommunen, når behovet er varigt. Der kan også være mulighed for, at hjemmeplejen tager sig af de tungeste forflytninger. At bede om hjælp er ikke et nederlag – det er den bedste måde at sikre, at både du og din pårørende er trygge på lang sigt.

Opsummering

Forflytning handler om at flytte frem for at løfte. Med glidestykke og vendelagen kan du forskyde og vende en krop uden tunge løft, en drejeskive og et støttehåndtag gør vejen fra seng til stol lettere, og en personløfter tager over, når kræfterne ikke længere rækker. Pas på din egen ryg med god teknik og et ryddet rum, planlæg hver forflytning i ro, og træk på en ergoterapeut, når hverdagen kalder på mere hjælp. Så bliver forflytningen tryg for jer begge. Find mere om senge og lejring under plejesenge og trykaflastning.