Demens i hjemmet – det hjælper i hverdagen

Demens gør det sværere at huske, finde ord og holde styr på tid og sted. Det meste af det, der hjælper derhjemme, koster ingenting: faste vaner, orden og godt lys. Rådene her bygger på Patienthåndbogen på sundhed.dk. Tal med egen læge og kommunens demenskoordinator om, hvad der passer hos jer.

Rådene samlet

Det hjælper	Sådan kan det se ud derhjemme
Faste rutiner	Dagen har den samme rækkefølge hver dag.
Fast plads til tingene	Nøgler, briller og telefon ligger det samme sted.
Kalender og ur	De hænger, hvor de er lette at få øje på.
Sedler og tjeklister	Korte, enkle beskeder og en notesblok ved telefonen.
Godt lys	Lys i hele boligen og eventuelt et natlys.
Nok at drikke	Mindst halvanden liter væske om dagen.

Faste rammer gør dagen lettere

En hverdag med faste rutiner er lettere at finde rundt i. Stå op, spis og gå tur på nogenlunde samme tid, og lad tingene have en fast plads. Orden mindsker forvirring.

Hold jer til de omgivelser, I kender. Ferie, flytning og andre skift kan give mere forvirring i en periode, og det er godt at være forberedt på.

Kalender, ur og sedler, der er lette at se

En dagbog, en plan for dagen og kalendere og ure, der er lette at få øje på, hjælper med at holde fast i dag og tid. Korte tjeklister og skrevne beskeder kan klare de enkle ting: husk nøglen, sluk for kogepladen. Læg en notesblok ved telefonen, så beskeder bliver skrevet ned med det samme.

Godt lys, også om natten

Sørg for godt lys i hele boligen, og sæt eventuelt et natlys op. Et rum med god belysning og tilpas med indtryk kan også gøre det lettere, hvis den, du hjælper, ser eller hører ting, der ikke er der.

Vil du samtidig gøre boligen sikrere at gå rundt i, så læs undgå fald i hjemmet.

Mad, drikke og bevægelse

Det er godt at være fysisk aktiv, spise sundt og lave noget sammen med andre. Mange med demens har brug for hjælp fra pårørende eller kommunen til at komme af sted og holde fast i lysten.

En gåtur er det oplagte. På de dage, hvor den ikke bliver til noget, kan en pedaltræner foran lænestolen være en måde at få rørt benene på. Den øverst på siden står på gulvet, og modstanden indstilles med en skrue.

Husk også væsken: mindst halvanden liter om dagen, og ikke for meget alkohol.

Musik, lyd og andet, der bare er rart

Livet har stadig kvalitet, også når man ikke længere kan rejse, køre bil eller følge med i en krimi. Musik, mad, latter og en kærlig berøring kan betyde lige så meget, som det altid har gjort.

En lydboks er en lille ting i den retning. De to øverst på siden har en sensor, så fuglene begynder at synge, når nogen går forbi, og lyden stopper af sig selv efter et minut eller to. De kan stå i entreen, i stuen eller på badeværelset.

Prøv jer frem. For mange indtryk kan give uro, og ikke alle bryder sig om en lyd, der kommer af sig selv. Sluk boksen, hvis den forvirrer mere, end den glæder.

Når I taler sammen

• Tal roligt, langsomt og tydeligt, og brug enkle ord og korte sætninger.
• Sig navnet: »Hanne kommer og hjælper dig« i stedet for »hun kommer og hjælper dig«.
• Stil ét spørgsmål ad gangen, og giv få valgmuligheder.
• Lad være med at spørge »husker du …«.
• Hjælp med ordene, men overtag ikke samtalen.
• Sluk for radio og tv, mens I taler, og tjek, at høreapparatet virker.

Uro og vrede har ofte en årsag

Nogle mennesker med demens bliver urolige eller vrede. Prøv at finde ud af, hvad der ligger bag. Det kan være smerter, sult eller tørst. Det kan være kedsomhed eller for mange indtryk. Og det kan være utryghed i en situation, der er svær at forstå.

At tale om noget andet eller gå en tur sammen virker ofte beroligende. Bliver uroen ved, så tal med egen læge eller demenskoordinatoren.

Få kommunens demenskoordinator med

Efter en demensdiagnose er det en god idé at blive tilknyttet kommunens demenskoordinator. Koordinatoren giver løbende råd til både den, der har demens, og til jer pårørende. Det gælder også aktivitetstilbud og ansøgning om hjemmehjælp til praktiske opgaver og personlig pleje, når behovet opstår.

Hold samtidig fast i en regelmæssig kontakt til egen læge, som følger sygdommen og tager stilling til behandling. Og tal tidligt om fuldmagter, mens den, det handler om, selv kan være med til at bestemme. Er det svært at tage hul på snakken, så læs tal med din mor eller far om hjælpemidler.

Kan kommunen betale for hjælpemidler?

Har man et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan man søge kommunen om hjælpemidler. Du skal søge, inden du køber. Støtten gives til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, det er gratis at låne det af kommunen, og ens egen økonomi har ingen betydning for, om man kan få det.

Kommunen har også en ansøgning til sanseprodukter som kugle- og kædedyner. Tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune. Læs mere i hjælpemidler fra kommunen.

Husk dig selv som pårørende

• Pas på dit eget helbred, og tal med din læge, hvis du har brug for det.
• Hold kontakten til familie og venner, og bed andre om hjælp.
• Bliv ved med at gøre nogle af de ting, du holder af, og lad andre tage over en gang imellem.
• Meld dig til en pårørendegruppe.
• Sæt grænser for, hvad du selv kan klare.

Mange pårørende oplever, at det hjælper at være åben over for venner og familie. Så forstår de situationen bedre og har lettere ved at hjælpe.

Flere hjælpemidler til en tryg dag er samlet under hjælpemidler til ældre i eget hjem.