Annonce: vi får provision, hvis du køber via et link her på siden. Din pris er den samme.

Hjælpemidler til seng og stol

Trykaflastning til sengen og stolen

En pude til stolen, en beskytter til hælen og et blødt lag oven på madrassen – til den, der sidder eller ligger det meste af dagen.

Se de udvalgte
To lyse, quiltede topmadrasser i lammeuld ligger på en seng med hvidt lagen

Sådan aflaster du trykket

  • Siddepudentil stolen og kørestolen
  • Hælbeskytterentil hælen, når man ligger
  • Topmadrassenet ekstra lag oven på sengens madras

Hvad er et tryksår?

Et tryksår er det, der før hed liggesår. Det opstår, når huden i lang tid er i klemme mellem et underlag og en knogle, der ligger lige under huden. Så kan blodet ikke komme frem, og vævet tager skade. Det kan ske i løbet af få timer.

Det er især den, der ligger i sengen eller sidder i kørestol det meste af dagen, der er udsat. Derfor handler det om at forebygge, og det gør man ved at tage trykket af de udsatte steder.

Her sidder trykket

  • I kørestolensædeknuderne
  • I sengenlænden og hælene

Tryksår opstår som regel over korsbenet, over sædeknuderne, under ballerne, over hofterne, på anklerne og på hælene. Det er de steder, der kan polstres ekstra.

Puden kan ikke gøre det alene

Det vigtigste er at flytte trykket. Den, der ligger i sengen, bør vendes mindst hver anden time. I kørestolen skal man skifte stilling så tit som hvert 10.-15. minut, også selv om man sidder på en trykaflastende pude.

En madras kan mindske trykket, men den erstatter ikke, at man bliver vendt. Vi har skrevet mere om det i guiden til at forebygge tryksår derhjemme og i guiden til sengeudstyr og lejring.

Se på huden hver dag

Kig på de udsatte steder hver dag. Er huden rød eller hævet, og føles den anderledes end ellers? Hold huden ren og tør, tør godt efter badet, og sørg for, at lagnet er blødt, rent og uden folder.

Ser du tegn på et begyndende sår, så kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge.

Skum, lammeskind eller vekseltryk

  • Siddepude i skum. Memoryskum former sig efter kroppen. Den udvalgte pude har et lag koldskum under og to skridsikre baner på undersiden, så den bliver liggende på sædet.
  • Lammeskind. Et blødt lag mellem huden og underlaget. Det fås som hælbeskytter, albuebeskytter og pude til kørestolen.
  • Topmadras. Et ekstra lag, der lægges oven på den madras, der allerede er i sengen.
  • Vekseltryksmadras. En madras med pumpe, der hele tiden flytter trykket fra et sted på kroppen til et andet.

Hvilken slags der er brug for, er en faglig vurdering. Spørg hjemmesygeplejen eller kommunens visitator, især hvis der allerede er et sår. Skal puden ligge i en kørestol, så læs guiden til kørestolspuder, og se også plejesenge og tilbehør.

Mål sædet, før du køber pude

Den udvalgte siddepude fås i fem størrelser. Butikken anbefaler disse til kørestole:

Kørestolens sædebreddePude
40 cm40 x 45 cm
44, 45 eller 48 cm45 x 45 cm
51 cm50 x 42 cm

Hvornår hjælper kommunen?

Kommunen kan bevilge et hjælpemiddel, hvis man har en varigt nedsat funktionsevne, og hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette hverdagen. Så kan man låne det gratis eller få tilskud til selv at købe det. Søg hos kommunen, inden du køber.

Er der risiko for tryksår, så tal med hjemmesygeplejen eller kommunens visitator om, hvad der er brug for.

Vil du se mere end tryk og lejring, så gå til hjælpemidler til at blive boende i eget hjem.

Det spørger mange om

Er tryksår og liggesår det samme?

Ja. Liggesår er det ældre navn. I dag hedder det tryksår, fordi såret kommer af tryk og også kan opstå hos den, der sidder meget.

Hvor på kroppen opstår tryksår?

Som regel over korsbenet, over sædeknuderne, under ballerne, over hofterne, på anklerne og på hælene. Det er steder, hvor en knogle ligger lige under huden.

Hvor tit skal man skifte stilling?

Den, der ligger i sengen, bør vendes mindst hver anden time. I kørestolen skal man skifte stilling så tit som hvert 10.-15. minut.

Kan en trykaflastende pude erstatte, at man skifter stilling?

Nej. Puder og madrasser kan mindske trykket, men man skal stadig skifte stilling eller blive vendt regelmæssigt.

Hvad gør jeg, hvis huden er rød og ikke bliver normal igen?

Tag trykket af stedet, og kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge. Rød og hævet hud på et udsat sted kan være tegn på et begyndende tryksår.