Annonce: vi får provision, hvis du køber via et link her på siden. Din pris er den samme.

Liggesår

Sengeudstyr og lejring mod liggesår

Det vigtigste er at skifte stilling tit. Her er det, der gør det lettere i sengen.

Se de udvalgte
En kvinde sidder i en redt seng med benene oppe og holder om et sort håndtag, der står ved sengekanten

Skift stilling mindst hver anden time

Et liggesår hedder i dag et tryksår. Det kommer, når huden ligger i klemme mellem underlaget og en knogle i lang tid. Det kan ske på få timer.

Derfor er det vigtigste at flytte trykket. På sundhed.dk står der, at en sengeliggende bør vendes mindst hver anden time, indtil det er klart, at huden tåler at ligge stille i længere tid. Det ser man på, om de udsatte steder bliver røde.

Kan du selv bevæge dig, så gør det. Selv små skift i stilling tæller. Læs mere om, hvordan du kan forebygge tryksår derhjemme.

Her er huden mest udsat

Sårene kommer dér, hvor en knogle ligger lige under huden. Hos en, der ligger meget i sengen, er det især:

  • Korsbenet og halebenet
  • Hofterne
  • Hælene og anklerne
  • Albuerne og skuldrene

De udsatte steder kan polstres ekstra. Det er dét, puder og andre bløde hjælpemidler i sengen bruges til.

Tre situationer i sengen

En kvinde ligger på siden i en hvid seng med en pude mellem knæene, set bagfra
På sidenEn pude mellem knæeneNår du ligger på siden, ligger knæene mod hinanden. En pude imellem holder dem adskilt.
Seks små fotos viser, hvordan en hjælper vender en person i sengen og hjælper personen op at sidde på et blåt glidestykke
Når der skal vendesEt glidestykke under kroppenStoffet glider mod sig selv, så kroppen kan flyttes hen over lagnet i stedet for at blive trukket.
En hånd holder om et sort håndtag ved sengekanten, mens den anden lægger en tablet ned i tasken på håndtaget
Når du selv kanEt greb ved sengekantenNoget fast at holde i gør det lettere selv at vende sig og at komme op at sidde.

Skal du hjælpe en anden med at blive vendt, så få hjemmesygeplejen eller en terapeut til at vise dig hvordan. Læs mere om forflytning i hjemmet.

Glat lagen og tør hud

Lagnet skal være blødt, rent og uden rynker og krøller. Skift sengetøj og nattøj ofte.

Hold huden ren og tør, og tør grundigt efter bad. Tør hud tager mindre skade end fugtig hud.

Madrassen hjælper, men der skal stadig vendes

En trykaflastende madras kan mindske trykket mod de udsatte steder. Den erstatter ikke, at man bliver vendt.

Madrassen skal også bruges rigtigt. Styrelsen for Patientsikkerhed nævner som eksempel en luftmadras, der ligger flad, fordi stikket ikke er sat i. Se forskellen på plejemadras og almindelig madras, eller se flere hjælpemidler under trykaflastning.

Se på huden hver dag

Se efter hver dag på de udsatte steder. Er huden rød eller hævet? Føl også på den.

De første tegn er ofte smerter, varme eller rødme, som ikke forsvinder, når trykket er væk. Ser du det, så kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge med det samme. Det meste af et tryksår kan ligge skjult under huden, så det kan være værre, end det ser ud.

Spørg hjemmesygeplejen og kommunen

Hjemmesygeplejen kan vurdere, hvor tit der skal vendes, og hvilken madras der passer. Kommunen kan bevilge hjælpemidler. Læs mere om hjælpemidler fra kommunen og om at have en plejeseng i hjemmet.

Se mere om hjælpemidler til hverdagen med pleje på forsiden.

Det spørger mange om

Hvor tit skal en sengeliggende vendes?

Mindst hver anden time, indtil det er klart, at huden tåler at ligge stille i længere tid. Det ser man på, om de udsatte steder bliver røde. Spørg hjemmesygeplejen, hvad der passer hos jer.

Er en trykaflastende madras nok?

Nej. Madrassen kan mindske trykket, men der skal stadig skiftes stilling jævnligt.

Hvor på kroppen kommer liggesår oftest?

Dér, hvor en knogle ligger lige under huden. Hos sengeliggende er det især korsbenet, hofterne, hælene og anklerne.

Hvad er de første tegn på et liggesår?

Ofte smerter, varme eller rødme, som ikke forsvinder, når trykket er væk. Kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge, hvis du ser det.