Sådan forebygger du tryksår derhjemme

Hvad er et tryksår?

Et tryksår kaldes også et liggesår. Det opstår, når huden i lang tid ligger i klemme mellem en knogle og for eksempel madrassen eller stolesædet. Blodet kan ikke komme frem, og vævet tager skade.

Det kan ske i løbet af nogle timer. Skaden sidder ofte dybere, end den ser ud til i starten, og den er svær at få til at hele. Derfor gælder det om at forebygge.

Her opstår tryksår

Tryksår kommer der, hvor en knogle ligger tæt under huden, og hvor kroppens vægt hviler. Hos den, der ligger i sengen, er det især lænden og hælene. Hos den, der sidder i kørestol, er det sædeknuderne.

• Korsbenet
• Sædeknuderne
• Under ballerne
• Hofterne
• Anklerne
• Hælene

Det er især mennesker, der ligger i sengen eller har brug for meget pleje, der får tryksår. Risikoen er størst i den første tid, efter at man er holdt op med at kunne bevæge sig selv, for eksempel efter en skade eller et slagtilfælde.

Skift stilling ofte

Det vigtigste er at tage trykket af det udsatte sted. En person, der ligger i sengen og ikke selv kan vende sig, bør vendes mindst en gang hver 2. time. Der kan gå længere imellem, når du har set, at huden ikke bliver rød de udsatte steder.

I kørestolen skal der skiftes stilling meget oftere: så tit som hvert 10.-15. minut. Det gælder også, når der ligger en trykaflastende pude på sædet.

Læs om forflytning i hjemmet, hvis du hjælper en anden med at vende sig, og om puder og lejring i sengen.

Madras og pude tager noget af trykket

En madras kan mindske trykket mod de udsatte steder. Den erstatter ikke, at personen bliver vendt. Nogle madrasser skifter hele tiden trykket mod de forskellige dele af kroppen. Det kaldes vekseltryk.

Butikken skriver, at madrassen er til sengeliggende med lav til moderat risiko for tryksår. Er risikoen højere, så spørg hjemmesygeplejen, hvilken madras der skal til. Se flere under trykaflastning, og læs om forskellen på en plejemadras og en almindelig madras.

De udsatte steder kan også polstres. Støtter du meget på albuerne i sengen eller på armlænet, kan en albuebeskytter i lammeskind polstre dem. Sidder du i kørestol hele dagen, så læs om, hvordan du vælger en kørestolspude.

Se huden efter hver dag

Se hver dag på de steder, hvor tryksår opstår. Er huden rød og hævet? Er der tegn på et sår? Føl også på huden, og mærk, om den føles, som den plejer.

Ser du tegn på et begyndende sår, skal der aflastes mere. Kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge med det samme. Et tryksår skal ses af en fagperson.

Hold huden ren og tør

Hold huden ren og tør, så den ikke bliver irriteret. Tør grundigt efter badet, og brug en fed fugtighedscreme bagefter, hvis der er brug for det.

Skift sengetøj og nattøj ofte. Lagnet skal være blødt og rent og ligge uden rynker og krøller. Er huden ofte fugtig, så læs om underlag og beskyttelse ved inkontinens.

Mad og bevægelse hjælper også

En sund kost med mange proteiner er nyttig. Bevægelse er det også: lad personen træne selv, når det kan lade sig gøre, eller med hjælp fra familien eller en fysioterapeut.

Hvem kan hjælpe?

Hjemmesygeplejen og egen læge kan vurdere huden og sige, hvad der skal til. Spørg dem, før du køber en madras eller en pude.

Du kan søge kommunen om hjælpemidler. Læs mere om hjælpemidler fra kommunen.

Plejehuset samler hjælpemidler til pleje i eget hjem på forsiden.