Tryksår er en af de mest almindelige og samtidig en af de mest forebyggelige komplikationer hos mennesker, der ligger eller sidder meget. De kan udvikle sig overraskende hurtigt, men med opmærksomhed og nogle enkle daglige vaner kan langt de fleste undgås. Hvis du passer en ældre derhjemme, er det værd at kende de vigtigste forebyggende tiltag. Her får du en praktisk gennemgang af, hvad tryksår er, hvor de opstår, og hvad du selv kan gøre.

Hvad er et tryksår?

Et tryksår – også kaldet liggesår eller decubitus – er en skade på huden og det underliggende væv, der opstår, når et område udsættes for vedvarende tryk. Trykket presser blodkarrene sammen, så vævet ikke får nok ilt og næring, og efter blot få timer kan huden begynde at tage skade. Det starter ofte som et rødt område, der ikke bleger, når man trykker på det, og kan udvikle sig til blærer, åbne sår og i alvorlige tilfælde dybe sår ned til muskel og knogle. Jo tidligere man opdager og reagerer, jo lettere er det at standse udviklingen.

Risikozoner – hvor opstår de?

Tryksår opstår der, hvor knoglerne ligger tæt under huden, og hvor kroppens vægt hviler. Hold især øje med:

  • Halebenet og korsbenet – det hyppigste sted hos sengeliggende
  • Hælene
  • Hofterne, når man ligger på siden
  • Skulderblade og albuer
  • Baghovedet, særligt hos meget tynde personer
  • Sædeknoglerne, når man sidder meget i kørestol eller stol

For den, der sidder meget, er det værd at investere i et godt trykaflastende sædeunderlag. Se vores udvalg af kørestolstilbehør med puder, der fordeler trykket under sædet.

Vendeskema og lejring

Det mest effektive enkeltstående tiltag er at flytte trykket regelmæssigt. En person, der ikke selv kan vende sig, bør hjælpes til at skifte stilling – ofte anbefales cirka hver anden time i sengen og hyppigere, hvis man sidder op. Et fast vendeskema gør, at man husker det, også i en travl hverdag.

Ved lejring kan man bruge puder og kiler til at aflaste de udsatte steder. Læg for eksempel en pude under læggene, så hælene "svæver" fri af madrassen, og brug puder i ryggen til at holde en behagelig sidestilling. Undgå at trække personen hen over lagenet, da gnidning og forskydning af huden i sig selv kan skabe sår – løft i stedet, gerne med et glidestykke eller med hjælp fra hjemmeplejen.

Trykaflastende madras og puder

Det rette underlag er en hjørnesten i forebyggelsen. En almindelig madras fordeler ikke trykket godt nok for den, der ligger meget stille. En trykaflastende madras – enten i specialskum eller som dynamisk vekseltryksmadras – fordeler vægten og flytter trykpunkterne, så huden skånes. Du kan læse mere på vores side om trykaflastning, hvor du finder både madrasser og puder.

Underlaget kommer bedst til sin ret i en seng, der kan indstilles. En plejeseng gør det lettere at ændre stilling, hæve hovedet og hjælpe personen op, og den skåner samtidig ryggen hos den, der plejer. Husk, at selv den bedste madras ikke erstatter regelmæssig vending – den supplerer den.

Dagligt hud-tjek

Gør det til en fast vane at se huden efter mindst én gang dagligt, for eksempel ved den daglige pleje. Kig især på risikozonerne. Det vigtigste advarselstegn er et rødt område, der ikke bleger, når du trykker let på det med en finger – det kan være begyndelsen til et tryksår. Vær også opmærksom på varme, hævelse, hård eller blød hud, blærer eller smerter et bestemt sted.

Hold huden ren og tør, men ikke udtørret. Fugt fra sved og inkontinens svækker huden, så skift ved behov og dup huden tør i stedet for at gnide. En mild barrierecreme kan beskytte udsatte områder – spørg gerne hjemmesygeplejen om, hvad der passer bedst.

Ernæring og væske

God ernæring er ofte den oversete del af forebyggelsen. Huden og vævet har brug for næringsstoffer for at holde sig stærkt og hele sig selv. Især protein, væske, vitaminer og mineraler spiller en stor rolle. En person, der spiser og drikker for lidt, har markant højere risiko for tryksår – og dårligere chancer for at et begyndende sår heler.

  • Tilbyd proteinrig mad som æg, mælkeprodukter, fisk og kød
  • Sørg for rigelig væske over dagen, medmindre lægen har sagt andet
  • Server gerne små, hyppige måltider, hvis appetitten er lille
  • Overvej ernæringsdrikke, hvis vægttab er et problem – tal med læge eller diætist

Hvornår skal du kontakte hjemmesygeplejen?

Tøv ikke med at søge professionel hjælp. Kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge, hvis du opdager:

  • Et rødt område, der ikke forsvinder inden for kort tid efter aflastning
  • Blærer, åbne sår, sår der væsker, eller misfarvet hud
  • Tegn på infektion som varme, hævelse, ildelugt eller feber
  • At du er i tvivl om, hvordan du bedst lejrer eller plejer huden

Hjemmesygeplejen kan vurdere risikoen, lægge en forebyggelsesplan, hjælpe med at ansøge om trykaflastende hjælpemidler og behandle sår korrekt, før de udvikler sig. Et tryksår skal aldrig stå ubehandlet – jo før, jo bedre.

Opsummering

Tryksår kan i høj grad forebygges derhjemme med enkle, faste vaner: flyt trykket regelmæssigt med vending og god lejring, brug en trykaflastende madras og puder, tjek huden dagligt, og sørg for god ernæring og væske. Kend risikozonerne, reager hurtigt på rødme, der ikke bleger, og kontakt hjemmesygeplejen ved tvivl eller tegn på sår. Med opmærksomhed og de rette hjælpemidler kan du gøre en stor forskel for både hud og livskvalitet.