Når hverdagen bliver sværere at klare på egen hånd, kan de rigtige hjælpemidler gøre en stor forskel. Mange ved bare ikke, at kommunen faktisk kan bevilge en del af dem helt uden egenbetaling. Her får du et roligt og praktisk overblik over reglerne, så du ved, hvad du kan søge om, hvordan du gør det, og hvad du som regel selv skal købe.
Varige hjælpemidler efter Servicelovens §112
Det helt centrale i kommunens hjælpemiddelstøtte er Servicelovens §112. Den handler om varige hjælpemidler, altså ting du har brug for, fordi du har en varig nedsat funktionsevne. Tanken er, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal afhjælpe de varige følger af din funktionsnedsættelse, gøre hverdagen lettere eller gøre det muligt for dig at klare opgaver, du ellers ikke kunne.
Bevilges et hjælpemiddel efter §112, er det som udgangspunkt gratis for dig. Eksempler kan være en rollator, en plejeseng, en badebænk eller et toiletforhøjer, hvis du opfylder betingelserne. Husk dog, at det altid er en konkret, individuel vurdering, og at praksis kan variere fra kommune til kommune.
Forskellen på §112 og §113
Du støder ofte på både §112 og §113. Kort fortalt dækker §112 varige hjælpemidler, mens §113 handler om forbrugsgoder. Et forbrugsgode er noget, der også fremstilles og sælges bredt til almindelige mennesker uden funktionsnedsættelse, for eksempel visse el-artikler eller smarte hverdagsting.
Ved forbrugsgoder er reglerne anderledes. Her betaler kommunen typisk kun den del af prisen, der ligger ud over, hvad et almindeligt standardprodukt koster, og i nogle tilfælde er der en egenbetaling. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilken paragraf din ansøgning behandles efter.
Sådan søger du via kommunens visitation
Du søger om hjælpemidler gennem kommunens visitation eller borgerservice. Du kan som regel ringe, skrive digitalt eller møde op personligt. Det er en god idé at forberede dig ved at beskrive konkret, hvad du har svært ved i hverdagen, og hvilke situationer der driller.
- Kontakt kommunens visitation og forklar dit behov.
- Vær konkret om dine udfordringer i dagligdagen.
- Spørg, om du kan få en tid til en vurdering i hjemmet.
- Notér navne og datoer, så du har styr på forløbet.
Vurderingen ved en ergoterapeut
I mange sager kommer en ergoterapeut eller en anden fagperson på besøg for at vurdere dit behov. Det kan føles lidt grænseoverskridende at få besøg, men formålet er at finde netop det hjælpemiddel, der passer til dig, din krop og dit hjem. Ergoterapeuten ser på, hvordan du bevæger dig, hvordan boligen er indrettet, og hvad der vil hjælpe mest.
Det er helt i orden at stille spørgsmål undervejs og at fortælle, hvis noget føles utrygt. Jo mere ærligt du beskriver din hverdag, jo bedre bliver vurderingen. Hvis du er i tvivl om din helbredssituation, kan du også tale med din egen læge, som kan bidrage med relevante oplysninger.
Frit valg og egenbetaling ved dyrere modeller
Når kommunen bevilger et hjælpemiddel, vælger de som regel et standardprodukt, der opfylder dit behov. Men du har ofte ret til frit valg. Det betyder, at du kan vælge en dyrere model end den, kommunen ville have givet, mod at betale prisforskellen selv.
Det kan for eksempel være en rollator med ekstra udstyr eller en plejeseng i et bestemt design. Kommunen betaler det, et egnet standardprodukt koster, og du lægger resten. Spørg altid konkret, hvad standardproduktet koster, før du beslutter dig, så du kender din egenbetaling på forhånd.
Hvad køber man typisk selv?
Ikke alt kan bevilges. Mindre hverdagsting og almindelige forbrugsgoder skal du ofte selv købe, især hvis de også bruges af folk uden funktionsnedsættelse. Det kan være enkle gribehjælpemidler, antiskridmåtter eller praktiske badeløsninger, som du anskaffer uden ansøgning.
Her kan det betale sig at orientere sig selv. Skal du for eksempel gøre badet mere sikkert, kan du kigge på badebænke og vælge en model, der passer til netop dit badeværelse. Det giver tryghed her og nu, mens en eventuel ansøgning behandles.
Hvis du får afslag
Får du afslag på en ansøgning, har du ret til en skriftlig begrundelse og til at klage. Klagen sender du som regel til kommunen, der genvurderer sagen, før den eventuelt sendes videre. Bed gerne om hjælp fra en pårørende, en patientforening eller en ældrerådgiver, hvis det føles uoverskueligt.
Opsummering
Kommunen kan bevilge mange varige hjælpemidler gratis efter Servicelovens §112, mens forbrugsgoder efter §113 ofte indebærer egenbetaling. Du søger via kommunens visitation, og en ergoterapeut vurderer typisk dit behov. Husk, at reglerne og praksis varierer fra kommune til kommune og kan ændre sig, så kontakt altid din egen kommune for konkret og opdateret vejledning.



