Tal med din mor eller far om hjælpemidler

Derfor siger mange ældre nej til hjælpemidler

For mange ældre er et hjælpemiddel et synligt tegn på, at noget er forbi. Rollatoren i gangen fortæller naboen, at man ikke længere går så godt. Derfor er et nej tit hverken stædighed eller manglende indsigt. Det er et forsøg på at holde fast i den, man er.

Går du ind i samtalen med det i baghovedet, bliver det lettere at lade være med at diskutere. Du skal ikke vinde. Du skal finde ud af, hvad din mor eller far selv synes er blevet besværligt.

Vælg et roligt tidspunkt

Tag ikke snakken lige efter et fald, midt i en uenighed eller i døren på vej hjem. Vent, til I sidder med kaffen og har god tid. Og tag den hellere i små bidder over nogle uger end som én stor samtale, hvor alt skal afgøres.

Er I flere søskende, så aftal på forhånd, hvem der tager emnet op. Tre voksne børn om bordet på én gang kan føles som et forhør.

Spørg, før du foreslår

Begynd med et spørgsmål, og vent på svaret. Når din mor eller far selv sætter ord på det, der er svært, er I allerede halvvejs. Foreslår du en løsning på et problem, der ikke er blevet nævnt, får du et nej.

»Hvad er blevet mest besværligt herhjemme?«

»Er der noget, du er holdt op med, fordi det blev for bøvlet?«

Gentag det, du hører, med dine egne ord, og lad være med at rette. Siger din far, at trappen går fint, så lad det ligge, og spørg i stedet til badet eller til avisen.

Tal om det, hjælpemidlet gør muligt

De samme forslag kan lyde som en dom eller som en hjælp. Forskellen ligger i, om du taler om det, din mor eller far ikke kan længere, eller om det, der bliver muligt igen.

I stedet for	Prøv at sige
Du kan jo ikke gå uden støtte længere	Med den her kan du selv gå ned til bageren igen
Du falder en dag i det badekar	Jeg har købt en måtte til badekarret. Vil du prøve den?
Du kan ikke se at læse mere	Jeg så en lampe til bogen. Den er til dig, hvis du vil have den
Du er nødt til at få en rollator	Skal vi ikke låne en og se, om den er noget for dig?
Vi er bekymrede for dig	Jeg vil gerne have, at du kan blive ved med at klare det selv

Begynd med noget småt

Det første ja er det sværeste. Derfor er det en god idé at begynde med ting, der ikke ligner hjælpemidler: en lampe til bogen, en lup til brevene fra banken, en måtte, der ligger i bunden af badekarret, hvor ingen ser den. De koster ikke meget, de kan gives som en gave, og de kan lægges i en skuffe igen, hvis de ikke bliver brugt.

Når de små ting har gjort hverdagen lettere, er der kortere vej til de større. Vil I se, hvad der findes til badeværelset, så læs om hjælpemidler til badet. Er det gangen, der er blevet usikker, så se guiden stok eller rollator og siden med rollatorer.

Lad en fagperson sige det

Et råd kan være lettere at tage imod fra lægen eller en terapeut end fra ens eget barn. Tilbyd at tage med til lægen, og lad din mor eller far selv fortælle, hvad der er svært.

Kommunen tilbyder også forebyggende hjemmebesøg til ældre. Alle får tilbuddet i det år, de fylder 75 og 80, og hvert år fra de er 82. Bor man alene, får man det også i det år, man fylder 70. Det er frivilligt at tage imod, og besøget er en god anledning til at tale om hverdagen med en, der ikke er i familie.

Hvad kommunen kan hjælpe med

Har din mor eller far et varigt handicap, kan kommunen give støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Der skal søges, inden I køber, og ansøgningen sker digitalt. Kan din mor eller far ikke søge digitalt, skal I kontakte kommunen.

Små ting som dem øverst på siden køber de fleste selv. Læs mere i guiden om hjælpemidler fra kommunen.

Når svaret er nej

Din mor eller far bestemmer selv. Også når du er bekymret. Pres gør som regel nej'et større, så sig, at det er i orden, og lad emnet hvile en tid.

»Det er helt i orden. Sig til, hvis du får lyst til at prøve.«

Tit kommer ja'et senere og af sig selv, efter en glat morgen i badet eller en tur, der måtte opgives. Er du bekymret for fald, så læs om, hvordan I sammen kan undgå fald i hjemmet. Og er du i tvivl om, hvorvidt din mor eller far kan klare sig derhjemme, så tal med lægen eller kommunens visitation.

Som pårørende kan du finde mere hos Plejehuset under hjælpemidler til en, du holder af.