Inkontinens hos ældre: det kan du gøre

Hvad er inkontinens?

Urininkontinens betyder, at man ufrivilligt lækker urin. Hos nogle sker det, når trykket i maven stiger – når man hoster, nyser eller ler. Det kaldes stressinkontinens. Andre får en pludselig trang og kan ikke nå på toilettet. Det kaldes tranginkontinens. Ældre har ofte en blanding af de to.

Det er almindeligt. Man anslår, at omkring hver fjerde over 65 år har inkontinens, og kvinder har det dobbelt så tit som mænd.

Tal med lægen

Mange ældre tror fejlagtigt, at det hører alderen til og ikke kan behandles. Kun omkring en fjerdedel af de ældre med inkontinens går til lægen med det. Men inkontinens kan ofte behandles eller blive bedre, og derfor er det vigtigt at tale med sin læge.

Der kan være flere årsager, blandt andet bivirkninger fra medicin, infektion i urinvejene, forandringer, der følger med alderen, eller forhold i selve blæren. Behandlingen afhænger af årsagen, og det er lægen, der skal finde den.

Tag gerne en vandladningsdagbog med. Skriv i nogle dage op, hvor meget du drikker, og hvor meget du tisser, så har lægen noget at gå ud fra.

Det kan du selv gøre

De her råd står i Patienthåndbogen på sundhed.dk. Lægen kan sige, hvad der passer til dig.

• Gå på toilettet med faste mellemrum. For eksempel hver tredje til fjerde time, og gå, når trangen melder sig, i stedet for at holde dig længe.
• Drik ikke for meget lige før sengetid. Det kan begrænse uheldene om natten.
• Træn bækkenbunden jævnligt. Det har ofte en god effekt.
• Spørg lægen om blæretræning. Her tømmer man blæren hver anden time og gør tiden mellem toiletbesøgene længere lidt efter lidt, hvis det hjælper.

Er det mest om natten, det driller, så læs guiden om natlig vandladning.

Beskyt seng og tøj

Nogle får ikke fuld kontrol over blæren, selv om de bliver undersøgt og behandlet. Til dem findes der hjælpemidler som bleer og trusser.

I sengen kan du lægge lag på lag: et vandtæt lagen om hele madrassen og et mindre underlag oven på lagnet. Så skal du kun skifte underlaget, hvis uheldet er ude om natten. Butikken anbefaler at have mindst to underlag, så der altid ligger et tørt klar.

Om dagen kan vaskbare underbukser med sugende lag tage de små uheld. Dem på siden her er ifølge butikken til let inkontinens, og butikken anbefaler ikke at sove en hel nat i dem. Er der brug for mere, så se guiden om, hvordan du vælger en inkontinensble, og siden med underlag, trusser og bleer.

Inkontinens kan give gener for huden og med lugt. Bliver huden rød eller øm, så tal med hjemmesygeplejen eller din læge.

Kort vej til toilettet

De praktiske ting betyder også noget: tøj, der er hurtigt at trække ned, kort afstand til toilettet, og hjælpemidler på selve toilettet, så det er let og hurtigt at sætte sig.

En toiletforhøjer gør sædet højere, så du ikke skal så langt ned. Har du svært ved knapper og lynlåse, så se guiden om hjælpemidler til påklædning.

Kan kommunen hjælpe?

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk vil det ofte være muligt at søge kommunen om økonomisk støtte til hjælpemidler som bleer, og lægen kan hjælpe med det. Spørg derfor din læge, før du køber stort ind. Læs mere i guiden om hjælpemidler fra kommunen.

Er du pårørende?

Mange ser inkontinens som deres eget, private problem og har svært ved at fortælle om det. Nogle trækker sig fra besøg, indkøb og rejser.

Du kan hjælpe ved at tage det op i ro og mag og tilbyde at gå med til lægen. Et ekstra lagen i skabet og et underlag i sengen kan ordnes uden de store ord. Se også guiden om, hvordan du taler med en ældre forælder om hjælpemidler.

Du kan også gå på opdagelse i hjælpemidler til både krop og bolig.