Et lille dørtrin på et par centimeter lyder ikke af meget, men for den, der sidder i kørestol eller kører med rollator, kan det være forskellen på at komme ud i haven eller blive spærret inde. Trapper, høje dørtrin og kanten ud til terrassen bliver hurtigt til forhindringer i hverdagen. En rampe fjerner forhindringen og giver friheden tilbage – hvis den altså er valgt rigtigt.

Når et dørtrin bliver en mur

De fleste boliger er fulde af små niveauforskelle, vi normalt ikke tænker over: kanten ind til badeværelset, dørtrinnet til altanen, trinene op til hoveddøren. For en gående er de usynlige, men på hjul stopper de al bevægelse. Resultatet bliver ofte, at man holder sig til ét rum eller helt lader være med at komme ud.

En rampe udligner forskellen med en jævn skråning, så hjulene kan rulle over. Det gælder både for kørestolsbrugere, for dem, der kører med rollator, og for pårørende, der skubber. Der findes forskellige typer, og valget afhænger af, hvor stor forskellen er, og om rampen skal ligge fast eller kunne tages med.

Typer af ramper

Ramper findes i mange udgaver, fra små plader til lange, faste konstruktioner. Her er de mest almindelige.

Dørtrinsrampe

En dørtrinsrampe er en lille, kileformet rampe, der lægges op mod et enkelt dørtrin eller en lav kant. Den er perfekt til de få centimeter ved en dør eller en altandør og fås i både gummi, aluminium og hårdt plast. Mange modeller kan lægges løst og flyttes efter behov.

Teleskoprampe og kørerampe

Skal du over et par trin eller ind i en bil, er en teleskoprampe praktisk. Den består af to skinner eller en plade, der kan trækkes ud i længden og klappes sammen igen, så den er nem at have med. Den er et godt valg, når rampen skal bruges forskellige steder – for eksempel op i bilen på en udflugt.

Fast rampe

Ved hoveddøren eller andre steder, der bruges dagligt, er en fast monteret rampe ofte den bedste løsning. Den ligger klar hele tiden, er stabil og kan bygges med gelænder og skridsikker overflade. Til gengæld kræver den plads og som regel en fagperson til opsætningen.

Hældningen afgør, om rampen er sikker

Det vigtigste ved en rampe er ikke længden i sig selv, men hældningen. En for stejl rampe er svær at køre op ad ved egen kraft og direkte farlig på vej ned, fordi kørestolen kan løbe for stærkt. En god tommelfingerregel er, at rampen bør være mindst tolv gange så lang som den højde, den skal overvinde – altså cirka en meter rampe for hver otte centimeter, der skal op.

Skal en pårørende skubbe, kan hældningen godt være lidt større, men bliver den for stejl, bliver det tungt og utrygt for jer begge. Kører personen selv i el-kørestol, er en jævn hældning stadig vigtig for både batteriet og sikkerheden. Er du i tvivl, så vælg hellere en længere rampe med blødere stigning.

Bredde, bæreevne og overflade

Rampen skal passe til det, der skal køre på den. Tjek bredden, så både hjul og fodstøtter har god plads, og se på den maksimale bæreevne, der skal kunne bære både personen, kørestolen og eventuelt den, der skubber. Vælg altid en model med god margin.

  • Overfladen skal være skridsikker, også når den er våd af regn eller sne.
  • Kanter i siderne holder hjulene på rampen og forhindrer, at man kører ud over.
  • En rampe udendørs bør tåle vejr og vind uden at ruste eller blive glat.

Bruger din pårørende rollator frem for kørestol, gælder de samme hensyn – se også vores guides under rollatorer om at komme trygt rundt på skiftende underlag.

Indendørs dørtrin og små niveauforskelle

Det er ikke kun ved yderdøren, ramper gør gavn. Inde i boligen er det ofte overgangen til badeværelset eller mellem to rum med forskellig gulvhøjde, der driller. Her er en lille dørtrinsrampe i hver side af trinnet en enkel løsning, der gør hele boligen tilgængelig.

Samtidig fjerner du en klassisk faldfælde. Et dørtrin, man snubler over, er en hyppig årsag til fald i hjemmet, også for gående. En udjævnet overgang er derfor både en hjælp på hjul og et sikkerhedsplus for alle i husstanden.

Montering og det løse underlag

En løs rampe skal ligge helt fast, før den bruges. Kontrollér, at den ikke kan skride, når hjulene ruller op, og at den slutter tæt til både gulv og trin uden en ny kant at hoppe over. En rampe, der forskubber sig, er farligere end slet ingen rampe.

Faste ramper og alt, der skal bære fuld vægt over længere tid, bør monteres af en, der ved, hvad de laver. Skal rampen skrues fast i mur eller trappe, er det vigtigt, at underlaget kan holde. Er du usikker, så få en håndværker eller kommunens ergoterapeut til at vurdere opsætningen.

Sådan bruger I rampen trygt hver dag

Selv den bedste rampe kræver, at man bruger den med omtanke. Kør altid lige op og ned ad rampen, aldrig på skrå, hvor et hjul kan glide ud over kanten. Hold et roligt tempo, og brug bremserne på vej ned, så farten ikke løber fra jer.

Gør det til en vane at kigge rampen efter, før den bruges – især udendørs, hvor løv, regn eller is kan gøre overfladen glat. Er rampen våd eller frossen, så tør den af eller vent, til underlaget er trygt igen. Med de små tjek bliver rampen en pålidelig del af hverdagen frem for en risiko.

Når højdeforskellen er for stor til en rampe

En rampe er den rette løsning ved dørtrin, enkelte trin og mindre højdeforskelle. Men skal du overvinde en hel trappe eller en stor højdeforskel, bliver en rampe hurtigt så lang, at den hverken er til at være i eller sikker at bruge. Reglen om en blød hældning betyder jo, at jo højere op, jo længere skal rampen være.

Er trappen for høj, findes der andre løsninger. En trappekravler eller en trappelift kan hjælpe kørestolen op og ned, og i nogle boliger er en lille platformlift svaret. Det er større og dyrere løsninger, hvor kommunens ergoterapeut for alvor bør ind over, både for at finde det rigtige og for at afklare tilskud. Start derfor med at få højdeforskellen målt op, før du beslutter dig for en løsning.

Tilskud og vejledning

Ramper til varigt brug kan i mange tilfælde bevilges som hjælpemiddel eller boligindretning gennem kommunen. En ergoterapeut kan komme hjem, måle niveauforskellene op og anbefale den rette løsning, så du ikke selv skal gætte på mål og hældning. Det er en god idé at få den vurdering, før du køber, især ved de større, faste ramper.

Skal kørestolen også med i bilen, kan en kørerampe og det rette kørestolstilbehør gøre udflugter og lægebesøg meget lettere. Tænk hele turen igennem – fra stuen, ud af døren og ind i bilen – så I ikke bliver stoppet af en forhindring undervejs.

Opsummering

En rampe kan åbne et hjem, der ellers spærrer en kørestols- eller rollatorbruger inde. Vælg typen efter opgaven: en lille dørtrinsrampe til enkelte kanter, en teleskoprampe til bilen og skiftende steder, og en fast rampe ved den daglige indgang. Hældningen er det vigtigste for sikkerheden, og bredde, bæreevne og en skridsikker overflade skal passe til brugeren. Sørg for, at løse ramper ligger helt fast, og træk på kommunens ergoterapeut for både vejledning og muligt tilskud. Se mere under kørestolstilbehør.